I mit daglige virke som turist- og erhvervschef i Kerteminde Kommune, arbejder jeg med udvikling af både turisme og erhverv – med fokus på at skabe sammenhæng og fælles retning på tværs.
For mig giver det stor mening at bidrage til Nordøstfyns Erhvervsråd, fordi jeg tror på, at udvikling bedst skabes i fællesskab. Erhvervslivet, kommunen og lokale aktører er gensidigt afhængige af hinanden, og gennem samarbejde kan vi skabe bedre rammer for både virksomheder, arbejdspladser og vækst i området.
Jeg ser erhvervsrådet som en vigtig platform for dialog, sparring og fælles initiativer, hvor vi kan styrke erhvervsklimaet og samtidig tænke turisme og erhvervsudvikling tættere sammen. Det er netop i det samarbejde, at vi kan skabe langsigtet udvikling og udnytte de potentialer, vi har på Nordøstfyn.


Biography
Jane Dam Christensen er direktør og turismechef i Erhverv & Turisme i Kerteminde og Nordøstfyns Erhvervsråds sekretær.