Generalforsamling i Erhvervsforeningen

Endnu en gang satte Great Northern rammen for årets generalforsamling i Kerteminde Erhvervsforening, og trods en våd ramme deltog de ca. 40 medlemmer aktivt og flittigt i muligheden for at stifte bekendtskab med golfverdenen.

6. april slog Great Northern slog dørene op for årets generalforsamling i Kerteminde Erhvervsforening. Humøret var højt blandt de både nyslåede og erfarne golfspillere, hvor der både blev grint, slået langt og højt til boldene og også opnået et par ”aha-oplevelser” – og måske nye entusiaster.

 

 

 

 

 

 

Med de nye oplevelser og viden i bagagen fortsatte deltagerne over i den ordinære generalforsamling, hvor mange nye tiltag og fremgangsmåder blev præsenteret og drøftet. En enig generalforsamling støttede op om bestyrelsens nye kurs indenfor aktiviteter og tiltag – herunder den økonomiske prioritering. 

Bestyrelsen i Kerteminde Erhvervsforening er valgt, og vil på kommende bestyrelsesmøde konstituerede sig

 

 

Udvidelser og nye stærke kompetencer

Som indledning på dagen fik medlemmerne et oplæg af Great Northerns eventkoordinator,
Kenneth Stoumann, omkring Great Northern, der netop har åbnet for den kommende sæson.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I tråd med tidligere år, fik medlemmerne et indblik i hverdagen hos Great Northern, som stolt meddelte, at der trods COVID19 har været rigtigt mange besøgende i
både restauranten, spaen og golfbanen – både lokale og udefrakommende.

Men ambitionen er flere! Derfor er der hentet yderst kompetente og stærke ressourcer ind i både køkkenet og i akademiet. Kompetencer som bidrager til et yderligere løft
af det gastronomiske niveau og anvendelsen af bæredygtige råvarer samt tiltrækning og udvikling af nye golftalenter.

Lokalerne og faciliteterne, der skal huse de mange spa-, wellness-, golf-, akademi og restaurantgæster har dog efterhånden nået sin kapacitetsgrænse, hvorfor udvidelser
og opgraderinger er på ønskesedlen de kommende år.


Alt i alt en aktiv og spændende dag, som tegner godt for det kommende års arbejde.

 

For mere information, kontakt:

Klavs Kamuk
Tlf.: 61 22 39 17
Mail: kontakt@kertemindeerhvervsforening.dk

Kontor

Lindøalleen 101
5330 Munkebo

Følg os

Nordøstfyns Erhvervsråd © 2025. Alle rettigheder forbeholdes  |  Persondatapolitik  I  GDPR

Til toppen