VisitKerteminde er klar med en ny og spændende kursusrække. Denne gang handler det om Fysisk og Digitalt Værtskab. Det bliver 4 kursusdage med underviser Jens Kristian Kristiansen fra Tietgen Business, hvor der blandt undervises i:
- Udvikling af koncept og lokale udviklingsmuligheder
- Digital markedsføring med fokus på indhold og de strategiske overvejelser
- Servicekoncept og konceptudvikling, målrettet den gode gæsteoplevelse og kundeforståelse
- Kommunikative udfordringer i forhold til vigtige interessenter.
Der vil være en masse brugbar viden at tage med hjem fra kurset, så det er bare om at få sig tilmeldt! Klik her for at læse hele kursusbeskrivelsen.
De fire kursusdage kommer til at løbe af stablen henholdsvis den 1. november, den 8. november, den 22. november og den 4. december – alle dage fra kl. 9 til 13.
Kursusdagene afholdes hos Kvistgaard Bondegårdsoplevelser der har været så venlige at lægge hus til. Vi glæder os meget til et fantastisk kursusforløb i deres flotte lokaler.
Tilmeldinger til kurset sendes til turist@visitkerteminde.dk, gerne hurtigst muligt. Og tag endelig fat i os på samme adresse, hvis I måtte have spørgsmål til forløbet. Vi glæder os meget til at se rigtig mange af jer til en ny og spændende række kurser!
Mange hilsner
VisitKerteminde