– jeres lokale ejendomsmægler
Kerteminde Erhvervsforening byder velkommen til LokalBolig Nyborg & Kerteminde.
Vi har bedt indehaver af LokalBolig Nyborg & Kerteminde, Martin Erik Lehrmann, fortælle os lidt nærmere om virksomheden.
LokalBolig Nyborg & Kerteminde – jeres lokale ejendomsmægler
Vi er engagerede, målrettede og nærværende personligheder. Vi er et erfarent hold og har prøvet en del i livet.
Det gør, at vi forstår købere og sælgere i de fleste situationer, når vi møder dem.
Vi kalder det “Boligsalg med PASSION™”
Indehaver af LokalBolig Nyborg & Kerteminde er Martin Erik Lehrmann, der åbnede den første LokalBolig butik på Fyn i 2016 – i Svendborg. Sidenhen er der også åbnet butikker i Odense og på Langeland. Udover Martin Erik Lehrmann består teamet, der skal dække Nyborg & Kerteminde, af Maria R. Lehrmann, Katrine L. Nielsen og Simon Hansen. Martin & Maria har sommerhus i Kerteminde og generelt stort kendskab til øst- og nordøstfyn – både privat og via boligmarkedet.
“Jeg har arbejdet med boligmarkedet siden 2005 og har efterhånden en stærk erfaring. Både med salg og vurderinger af boliger, men især hele det strategiske i et boligsalg og forhandlingsdelen. Samtidig har jeg selv viden omkring, hvordan man salgsoptimerer en bolig, generel byggeteknik og ikke mindst, hvad man kan og ikke kan, når en bolig skal renoveres.
Jeg har et solidt netværk og tæt samarbejde med både banker, advokater, håndværkere mv. Jeg ser frem til at videregive min erfaring til alle vores kommende kunder.” siger Martin Erik Lehrmann
På vores hjemmeside kan I se meget mere om hele holdet:
https://www.lokalbolig.dk/ejendomsmaegler/182/nyborg/5800/korsgade-13/688
LokalBolig Nyborg & Kerteminde dækker både Nyborg og Kerteminde Kommune.
Vi er klar til at hjælpe jer, når det passer jer.
Vi er tilgængelige og fleksible og vi kan altid aftale en fremvisning, vurdering eller møde, når det passer jer.
Det kan være en lørdag formiddag, søndag eftermiddag eller en hverdagsaften efter spisetid.
Det kan også være I gerne vil mødes lige efter, I har fri fra arbejde. I spørger bare, og så finder vi en løsning, der passer jer.
Tryghed, tillid – og topprofessionel boligpræsentation.
Hos LokalBolig bliver I behandlet med respekt, og vi går ikke på kompromis med den tillid, vi bliver vist,
når I vælger at sælge eller købe bolig hos os.
Vi gør en dyd ud af at sætte os ind i de behov og ønsker, I har. Vi ved, hvor vigtigt det er, at der bliver lyttet til jer,
og vi gør vores yderste for at forklare, hvordan hele processen i en bolighandel forløber, så I føler jer trygge.
Som sælger får I desuden markedets bedste online præsentation af jeres bolig med bl.a. ægte BoligFilm, højeste billedkvalitet, en helt unik interaktiv boligpræsentation/”POI” samt 3D plantegning. En professionel tekstforfatter, som sætter de helt rigtige ord på både boligen, lokalområdet og drømmen. Med mulighed for billedredigering (fx vise boligen med nyt køkken eller bad) og med masser af andre elementer, der får jeres bolig til at skille sig ud fra mængden – og blive solgt hurtigst muligt.
Hos LokalBolig får I en komplet pakke, der kan noget andre ikke kan. I hvert fald på vores egen måde. Vi vil gerne give jeres bolig noget særligt og det kræver, at vi selv kan noget særligt.
Med venlig hilsen
Martin Erik Lehrmann & Maria R. Lehrmann