Kerteminde Erhvervsforening byder velkommen til Sognstrup Kommunikation.
Vi har bedt ejeren af Sognsturp Kommunikation, Andreas Sognstrup, fortælle os lidt nærmere om hvad virksomheden laver.
Det kan du læse mere om her:
Sognstrup Kommunikation
Sognstrup Kommunikation er et nystartet kommunikationsbureau, der tilbyder løsninger inden for indenfor klassisk PR,
pressehåndtering, strategisk kommunikation, krisekommunikation, medietræning, public affairs indsatser og moderator-opgaver.
Min rådgivning er baseret på min erfaring som tv-journalist i 9 år, størstedelen som nyhedsreporter på TV 2 Nyhederne,
5 år som presserådgiver i Odense Kommune og 2 år som kommunikationschef hos Orifarm Group, Nordens største leverandør af lægemidler.
Jeg finder jeres gode historie
Alle virksomheder og organisationer har en god historie, der er værd at fortælle omverdenen.
Men mange har svært ved selv at få den formidlet eller skal have et blik udefra for selv at kunne se den.
Dernæst er det heller ikke alle historier der lever bedst i Børsen, men kan lige så vel ramme den rette
målgruppe via de sociale medier, fagblade, lokalmedier, eller internt i virksomheden.
Ud fra den enkelte virksomheds målsætning og strategi hjælper jeg med at målrette budskaberne og få det formidlet via de rette kanaler.
Kommunikation på abonnement
I stedet for kun at gøre brug af kommunikativ support ved særlige lejligheder, som ved offentliggørelse af
årsregnskab eller lignende, kan du sikre en rød tråd i jeres kommunikation ved at lave aftale om kommunikation på abonnement.
Med et abonnement sikrer jeg, at der løbende kommunikeres i tråd med virksomhedens overordnede strategi,
hvad enten det er nyt på de sociale medier, på hjemmesiden eller i pressen.
Det er en fleksibel løsning, uden at binde sig med en fastansat medarbejder.
Ring eller skriv, så finder vi helt sikkert en god løsning for jeres virksomhed.

Sognstrup Kommunikation
Andreas Lykke Sognstrup
Tlf. 3012 2351
www.sognstrup.org